Charlotte Larsen har gennem de sidste fire år gennemført en række kompetenceforløb for designere og designstuderende. Blandt kunderne er Designskolen Kolding, TEKO, Danmarks Designskole og Dansk Designcenter.
Kompetenceforløbene beskæftiger sig med en række centrale aspekter af designfaglighedens udvidede virkefelt. Hvert modul præsenterer en række teorier, øvelser, eksempler og redskaber, som gør deltagerne i stand til at sætte deres faglighed i spil på nye måder.
Fire moduler indgår i pensum på Designskolen Kolding under navnet Personlig og Professionel Designkompetence. Modulerne optræder på fire af uddannelsens ti semestre, som et gennemgående, tværfagligt udviklingsforløb for alle skolens studerende.
Udviklingsforløbene laves i samarbejde med Wickie Meier.