Hos Mondays er vi optagede af udslagsgivende faktorer. Nærmere bestemt; de få faktorer, som afgør om en planlagt forandring realiseres eller forbliver en plan. Vi er optagede af de handlinger, der udspiller sig (og ikke udspiller sig) i hverdagen. Menneskelige hverdage. Vi er optagede af, hvordan man med enkle greb kan påvirke handlemønstre.
Vores tilgang er praktisk og involverende. Vi er forankrede i design tænkning, og de mange muligheder der ligger i at inddrage brugerne i udviklingsprocesserne.
Størrelse har betydning. Derfor er vi glade for at være en smidig, lille organisation, som manøvrer let i forhold til, hvad opgaverne kalder på. Vi inddrager ofte og gerne vores netværk af erfarne kollegaer indenfor bl.a. ledelse, organisationsudvikling og visuel kommunikation. Og så har vi et korps af meget dygtige procesledere og workshopfacilitatorer, som vi også trækker på.
Navnet Mondays kom til i 2011 - virksomheden har arbejdet i feltet siden 2006.